Mon julen i år også bliver mobiltelefonernes jul? De sidste mange år har mobiltelefoner været fast inventar under juletræet, og i år er iPod jo kommet. Der er også sket mange andre tiltag inden for mobiltelefoner, og det giver masser af gode grunde til at overveje netop mobiltelefonen som en julegave til dig selv eller til en, du holder af!
Mobiltelefoner er hver mands eje i dag
Vi skal ikke særligt mange år tilbage, før mobiltelefoner var skrækkeligt dyre. Jeg husker, da de allerførste lommetelefoner (til store lommer) kom frem. De kostede dengang 23-25.000 kr. ekskl. moms – men så holdt batteriet også hele fire timer mellem hver opladning. Dengang var alle mobiltelefoner på det nu hedengangne NMT system, der kun kunne bruges i Skandinavien.
I dag har alle en eller flere mobiltelefoner – eller sådan ser det i alle fald ud. Men alligevel er der slet ingen tvivl om, at de små pakker under juletræet ofte indeholder mobiltelefoner alligevel.