Julepynt – om det hænges op allerede i november eller få dage før jul: Det er julepynt, der signalerer, at nu er det endelig jul. I Danmark er der store forskelle fra region til region på, hvilken slags julepynt der er fremherskende. Og mange steder er det hjemmelavet julepynt, der er i højsædet. I de senere år er også økologisk julepynt blevet ret populært. Men hvor kommer julepynt som tradition fra?
Stjerne i juletræet
Stjernen i toppen af juletræet er en påmindelse om Betlehemsstjernen. Matthæus er den eneste af evangelisterne, der nævner denne fødselsstjerne, som de hellige tre konger så som tegn på, at verdens frelser var født (se vismændene fra Østerland). Den rød-gule, femtakkede papirstjerne med en elektrisk pære i kroppen, julestjernen, hænger i mange vinduer fra og med den 1. december. Den kom ind i den danske jul i 1930′erne fra Sverige, hvor den kaldes adventsstjärnan eller herrnhuterstjärnan.
Julepynt i glanspapir og silkepapir
Julepynt klippet i glanspapir og silkepapir dukkede først op i midten af 1800-t. Man lavede julestads, hvori der kunne ligge fx rosiner og småkager: julekurve, der lignede hverdagens indkøbskurve, julehjerter, der kunne åbnes, og kræmmerhuse, der blev lavet ligesom de papirtragte, købmanden gav børn bolcher i. På de ældste juletræer bestod pynten af glaskugler, kunstfærdige fugle og svævende juleengle, som var importeret fra Nürnberg, såkaldt nürnbergerkram. Inspireret af, at dannebrogsflag blev fast inventar på juletræet, fandt fingernemme folk – for at stimulere nationalfølelsen efter nederlaget i 1864 – på at flette hjerter af rødt og hvidt glanspapir. H.C. Andersen fortæller om et juletræ, som stod i folkestuen på en herregård: Det var “et stort Grantræ med tændte røde og hvide Lys, smaa Danebrogsflag, udklippede Svaner og Fiskenet af broget Papir fyldte med Godtgodter” (Krøblingen, 1872).
Fra 1886 kunne man købe dansk producerede udklipsark. Litografen Alfred Jacobsen (1853-1924) fik tidens tegnere til at kreere dem som et bevidst modstykke til de tyske ark, der var trængt ind på det danske julemarked. De har i højeste grad været med til at præge forestillingen om dansk jul og hele dens tilbehør af nisser, julemænd, julesne og flag. Tegneren Frederik Bramming fandt i 1947 på ordet kravlenisser; på et ark året efter skrev han “Her er de igen – Julens smaa fornøjelige Hyggespredere”.
En af de hyggelige skikke omkring jul er at pynte hjemmet op med forskellige former for julepynt. Mange sætter for eksempel kravlenisser op på billedrammer og andre steder. Der kommer også flere levende lys frem i den søde juletid, og de fleste hjem har nok deres helt specielle form for julepynt, der går igen år efter år.
For eksempel husker jeg for år tilbage, at min kone sammen med vores børn havde klippet søde julehjerter ud af rødt karton. De blev så på bagsiden forsynet med tape, så de kunne klæbes fast på en glat overflade. De røde hjerter blev sat fast nederst på vores hvide køkkenlåger på overskabene i køkkenet. Det pyntede vældigt op og gav en hyggelig stemning, når man arbejdede i køkkenet.
Mange har også den skik, at der uden på indgangsdøren skal hænge en lille krans med noget rødt bånd i. Kransen skal fungere som en hyggelig julehilsen til de mennesker, der gæster hjemmet.
En anden historie er så den julepynt, der bruges på selve juletræet. Også her er der givetvis store forskelle fra det ene hjem til det andet, men nogle elementer går i hvert fald igen i så godt som alle hjem, der pynter træet til juleaften.
For eksempel er der i toppen af stor set alle juletræer placeret en stjerne, som givetvis skal symbolisere Bethlehemsstjernen. For flere hundrede år siden havde man i toppen af træet andre figurer som engle og storke, men den type pynt til toppen af træet findes vist ikke mere.
En anden og helt sikker ingrediens i julepynten til træet er lysene. Dem finder man i så godt som alle hjem med et juletræ. Farverne kan være forskellige, men langt de fleste vælger hvide lys. Disse stearinlys erstattes mange steder med en elektrisk lyskæde, når selve juleaften er overstået. Så kan man med et enkelt tryk på en kontakt tænde træet og nyde det i dagene mellem juleaften og nytår. Det er også sikrere at undgå de levende lys efter juleaften, hvor træet er blevet mere tørt og derfor lettere antændeligt ved at have stået indendørs i flere dage.
Man kan også være ret sikker på at finde både julehjerter og kræmmerhuse på de fleste juletræer. De er en ret sikker del af den julepynt, man har i de danske familier.
Også kugler af supertyndt glas er med i de fleste hjem, og så er der flagguirlanderne med det danske flag, som også rigtigt mange pynter træet med. Lametta, som er tynde og smalle strimler af staniol, er også ret udbredt. Det er nu en form for julepynt, som vi hos os undgår, fordi vi ikke ønsker et overpyntet juletræ.
Kræmmerhuse og hjerter er normalt hule, så der kan gemmes godter i dem. Det er netop godterne i hjerter og kræmmerhuse, der refereres til i den vel nok mest kendte julesang på dansk, Højt fra træets grønne top. Her hedder det i et af versene, at “Først skal træet vises, siden skal det spises”, for det er ikke selve træet, der skal spises.
Kan man bruge for meget julepynt?
Nogle vil mene, at al julepynt er for meget – og andre kan bare ikke få nok af stadset. Husker du fru kartoffelavler Sand i The Julekalender? Det var en rigtig julepynt elsker 