En julenisse er i vore dage en hyggelig lille fyr med smilerynker, røde æblekinder og rare øjne, men han kan dog stadig finde på at lave spilopper og drille os mennesker.
Men sådan har nissen langt fra altid været. Oprindeligt var han en hedensk husgud, som var genstand for stor respekt, fordi han hjalp til med driften på gården. Han var dengang ikke knyttet til julen, men arbejdede faktisk året rundt på gården. Nissen var kendt for at være noget af en hidsigprop, så man skulle behandle ham med forsigtighed og respekt.
Dengang – og vi taler for 300 år siden – troede folk i almindelighed på nisser, men i sidste halvdel af 1700-tallet begyndte fornuften at tage over fra overtro og folketro. Respekten for gårdboen eller gårdbukken, som nissen dengang blev kaldt, svandt, og omkring år 1800 var man kommet på fornavn med ham, og mange steder blev han kaldt Nis.
Det var så i løbet af 1800-tallet, at nissen især blev knyttet til julen. Ifølge overleveringerne blev han gift omkring 1858, og det resulterede senere i, at der kom nissebørn til. Den nye status som familiefar ændrede nissen humør, så han ikke længere var så vrissen. I dag kender vi en julenisse som en munter og drillesyg lille spirrevip, hvis spilopper vi kun kan smile ad.
Julenisser gennem tiderne
Julenissen har spillet en betydelig rolle også i litteraturen. For eksempel skriver Selma Lagerlöf i “Nils Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige følgende:
- Han så og så og ville ikke tro sine egne øjne. Det var hverken mere eller mindre end en nisse, der sad over skrævs på kisten. Drengen havde godt nok hørt tale om nisser, men han havde aldrig tænkt sig, at de var så små. Den, der sad på kanten af kisten, var ikke mere end en håndsbred høj.
Vor tids julenisse, som går rundt og deler gaver ud til børnene, er således en relativt ny opfindelse – kun omkring 100 år gammel, men antallet af historier om den drillende julenisse er utallige. Og mange af dem er nedskrevet i forskellige samlinger af nissehistorier, som er glimrende underholdning for børn, når der skal læses for dem om aftenen i tiden op mod jul.
Der er mange former for nisser, skibsnisser og kirkenisser for eksempel. En af de gode historier om julenissens drillerier stammer fra Samsø, hvor Besser kirke havde en rigtig drillenisse. Nissen kunne ikke lide lyden af kirkeklokken, så hver gang der blev ringet med den, skjulte nissen sig i en gravhøj. Men en dag, da klokkeren skulle ringe solen ned, kom der ikke en lyd fra klokken. Klokkeren opdagede så, at der var bundet klude omkring klokkeknebelen. Så fik klokkeren øje på det lille grinende ansigt med en rød tophue på, og så vidste klokkeren selvfølgelig godt, hvem der havde drillet ham.
Julenissen har i vore dage en ikke ubetydelig kommerciel betydning. Der fremstilles og sælges julenisser i alle afskygninger i perioden op mod jul, hvor de fleste familier har julenisser som en naturlig del af julepynten.