Hele december måned vrimler det med julemænd i stormagasiner, på gågaderne, i TV og i de trykte blade og reklamer. Jeg har besluttet mig for, at jeg i mit næste liv vil være julemand i Danmark i december, og i sommermånederne vil jeg være ham, der udlejer solsenge på en strand i syden. Jeg tror, sådan et sæsonarbejde vil være givende, i vintermåneden er man populær hos børn og får mange gode oplevelser med de børn, der stadig kan overbevises om, at man er en ægte julemand fra Grønland. Sommermånederne er det glade turister, der skal serviceres, primært voksne som man også får mange kontakter til. Det vil være et job med et stort spænd af opgaver og glade oplevelser.
Julemanden har gennem årene skiftet stil, viser mine egne oplevelser som barn og voksen. Som barn havde min far en aftale med vores nabo. Han skulle komme midt på aftenen efter dansen om juletræet og dele julegaver ud til os børn. Der herskede en ubeskrivelig spænding hos os, da vi havde danset om juletræet og fyret stjernekastere af. Vi kunne jo huske fra de tidligere år, at julemanden ville banke på fordøren og komme ind med en sæk på ryggen, og der var gaverne til os. Vi ventede spændte på, at han sagde “ho ho ho, er her nogle artige børn i denne stue?” og vi stod nærmest i kø for at vise ham, hvor artige vi var. Efterfølgende vendte han sig mod vores forældre og forhørte sig om, at det var artige børn han havde med at gøre, og om de havde gjort sig fortjent til en lille julegave. Vi børn syntes, der gik flere timer, inden min far endelig nikkede ja, så julemanden kunne åbne sin sæk.
Der var en højtidelighed over, at julemanden delte gaverne ud, man blev råbt op, skulle sige pænt tak for gaven og pakke op, inden næste barn blev råbt op. Som jeg husker det, tog det en evighed, inden det blev min tur. Da vi alle havde fået vores julegave, havde julemanden hvert år en overraskelse mere i sækken, som var julegodter til os, en papirspose med en appelsin, flødekarameller, konfekt og småkager. Hos os var vi ikke vant til søde sager, så julegodterne var himmelske for os, og vi lavede hvert år en konkurrence om, hvem der kunne gemme sine julegodter længst muligt.
Hos os har vi fulgt op på denne juletradition, men i dag kan gaverne til børnene slet ikke være i julemandens sæk, og han kan jo ikke tage sin kane og rensdyr med ind i stuen. Julemandens kostume er ligeledes af en hel anden karakter i dag, tøjet er købt i legetøjsforretningen, hvor der er flere modeller at vælge mellem. Vores børn har hver evig eneste dag i december mødt julemænd og nissepiger på vej hjem fra skolen og til deres fritidsinteresser, og de undrer sig derfor over, at vi voksne bliver så overraskede og begejstrede, når julemanden dukker op, for de har fået nok af den tradition.