Julen er for de fleste af os den mest markante højtid i løbet af året. Det hænger formentlig sammen med flere ting, både det religiøse aspekt for en del, men også med, at netop julen har affødt en lang række traditioner, som ikke har specielt tilknytning til den religiøse begivenhed, som selve julen jo er.En af de mange traditioner omkring julen er julefrokoster, som holdes i et hav af forskellige sammenhænge. Typisk er der julefrokost i firma-regi, men der holdes bestemt også mange julefrokoster i foreninger, i familierne og i vennekredse.
Der er tradition for, at en julefrokost skal omfatte en masse god mad, der ikke ligefrem opfylder ernæringseksperters ønsker om fedtfattig kost. Og traditionen foreskriver også, at der skal være rigeligt med alkoholiske drikkevarer til at skylle den fede mad ned med.
På den måde har julefrokoster også fået en helt speciel social betydning, for efter indtagelsen af rigelige mængder alkohol sammen med maden flytter grænserne for den menneskelige adfærd sig ganske betydeligt. Næppe alt – men temmelig meget – som man ikke kunne finde på at sige eller gøre i det daglige, er pludselig tilladt og helt naturligt.
Det gælder især en julefrokost i firma-regi. Her er det i manges øjne acceptabelt , at man lægger voldsomt an på den kønne pige fra kontoret – eller på den flotte fyr, man året igennem har haft et godt øje til. Det er en statistisk kendsgerning, at julefrokoster er de begivenheder, der afføder flest tilfælde af utroskab eller løse forhold mellem singler.
Men julefrokost kan jo også være noget helt andet. Det oplever man især i familie-sammenhæng, hvor den samme indtagelse af store mængder alkohol normalt ikke fører til utroskab eller andre løse forhold mellem deltagerne.
I vores familie har vi en fast tradition omkring den årlige julefrokost. Vi holder den altid enten før jul eller mellem jul og nytår – aldrig hverken første eller anden juledag – de to dage skal bruges til at puste ud ovenpå de travle forberedelser til selve juleaften. Så vi vælger en lørdag eller evt. fredag aften kort før jul eller lige før nytår.
Vi er en ret stor familie, men det lykkes normalt altid at få samlet alle, selv om nogle af de voksne børn arbejde i sundhedssektoren nogle år kan gøre det vanskeligt.
Før selve julefrokosten skal der spilles pakkespil. Det går ud på, at alle deltagerne medbringer nogle gaver af beskeden værdi. Så slår alle på skift med en enkelt terning, og når man slår en sekser, må man tage en gave fra den store bunke midt på bordet. Når alle gaverne er uddelt, fastsættes en tidsramme, som er ukendt for andre end værten, og derefter spiller vi de nu udpakkede gaver fra hinanden. Det er altid hyggeligt og sjovt, for mange af gaverne er ganske fantasifulde.
Efter pakkespillet går det så løs med den egentlige julefrokost, som også er genstand for nogle faste traditioner med hensyn til nogle retter, som bare skal være der. Og der skal være hjemmesyltede rødbeder til.